1. Man skal være fyldt 18
år og være dansk statsborger for at deltage i konkurrencen.
2. Deltagerne skal
registrere sig på websitet for at deltage. Deltagere, der
registrerer sig med urigtige oplysninger, er ikke kvalificerede til
at vinde i konkurrencen.
3. Når du deltager i
kampagnen, giver du Visit Greenland ret til at sende ugentlige
mails i kampagneperioden (5 uger). Hvis du på et tidspunkt i
kampagneforløbet ikke ønsker at deltage i konkurrencen, kan du
afmelde dig i selve nyhedsbrevet, du modtager.
4. Kampagnen slutter d. 4.
november 2012. Der trækkes 2 vindere af en rejse for 2.
Vinderne bliver kontaktet direkte via e-mail senest 5 dage efter
konkurrencens ophør.
5. Vindere af rejsen
indvilliger i at levere video- og fotomateriale fra rejsen.
Vinderne kan til låns få udleveret pocket HD video/still kamera af
Visit Greenland, men kan også bruge eget kamera til
optagelserne.
Følgende bedes leveres:
Video: Der leveres rå videoklip i HD
kvalitet i en længde fra få sekunder op til flere minutter, alt
afhængig af tema/motiv. Motiverne skal helst være af de typer
oplevelser som falder ind under Big Arctic Five (Nordlys, Hvaler,
Is, Hundeslædekørsel, Pionerfolket). Antallet af optagelser ligger
ikke fast, men der leveres 15-45 minutters optagelser i alt.
Fotos:
Der leveres stillbilleder i høj opløsning af motiver, der falder
ind under Big Arctic Five. Der leveres mindst 20 billeder i god
kvalitet (ikke rystede, og med motivet passende centreret og i
fokus).
Video og foto filer leveres senest 14 dage efter
hjemvendelse fra rejsen til Visit Greenland enten gennem en ftp
service (såsom yousendit.com) eller på et fysisk digitalt medie
(usb nøgle eller ekstern harddisk) til Visit Greenland, Strandgade
91, DK-1401 KBH K.
Visit Greenland, Air Greenland og rejsebureauet,
der sponserer rejsen, kan bruge materialet i
markedsføringsøjemed.
6. Det er ikke tilladt for
ansatte eller familie til ansatte hos Visit Greenland at deltage i
konkurrencen.
7. Deltagerne kan sige ja
til at modtage nyhedsbrev pr. email fra Visit Greenland, Air
Greenland og Grønlands Reisebureau. Nyhedsbrevene indeholder
rejsetips, nyheder om Grønlandske rejsemål, events, tilbud på
rejser og relaterede ydelser fra samarbejdspartnere. Dette er
gratis, og man kan til enhver tid afmelde sig som modtager.
8. Det koster ikke noget
at deltage i konkurrencen ud over de sædvanlige
internetomkostninger.
9. Konkurrencen har fem
runder, hvor du hver uge kan svare på tre spørgsmål om et emne
inden for The Big Arctic Five. Jo flere runder af konkurrencen, du
deltager i, jo større er din chance for at vinde. Du får et lod pr.
runde, du deltager i. Det kræver ikke rigtige svar på spørgsmålene
for at deltage i konkurrencen.
10.
Præmie-oplysning:
Der er to præmier på spil i konkurrencen - sponseret af Disko
Line,
Polar
Rejser
samt Air
Greenland.
Præmie 1:
9 dages Grønlandsrejse for to personer - "Midnatssol og
isbjerge" - med
Polar Rejser
Afrejsedatoer: 6/6, 19/6, 10/7, 24/7 eller 21/8 2013.
Værdi: DKK
45.700,-
Læs mere om rejsen på
Polarrejser.com
Præmie 2:
7 dages Grønlandsrejse for to personer - Diskobugten på
udkig efter hvaler og isbjerge - med
Disko Line
+ Flybilletter
København - Ilulissat t/r (med
Air Greenland
).
Værdi: Op til DKK 28.600,-
Læs mere om Diskolines del af
rejsen
Diskoline.gl
Generelt gældende for præmierne:
Udbyderne af præmierne/rejserne kan ikke gøres ansvarlig for
eventuelle uforudsete hændelser som indstillede fly eller
overbookning. Præmien kan ikke overdrages eller ombyttes til
kontanter. Med forbehold for ændringer af datoer. Vinderen
skal selv sørge for transport til og fra lufthavnen i hjemlandet.
Det er vindernes ansvar at indfinde sig på det aftalte sted til den
aftalte tid. Hvis vinderne ikke benytter sig af den bookede udrejse
eller kommer for sent til lufthavnen, mister de retten til hele
rejsen.
Man vil ikke nødvendigvis opleve alle Big Arctic Five på
samme rejse til Grønland.
Visit Greenland forbeholder sig ret til at diskvalificere enhver,
der mistænkes for at have løjet, optrådt uærligt eller på anden
måde at have forsøgt at omgå reglerne for
konkurrencen.
Personoplysninger
Enhver information afgivet under tilmeldingen og indsamlet i
forbindelse med kampagnen vil kun blive anvendt på en måde, der er
i overensstemmelse med det samtykke, som deltagerne har afgivet, da
de tilmeldte sig.